Tilbageblik på 2020.

Hej Sweeties.
Det her indlæg på bloggen har jeg glædet mig utrolig meget til, da det altid er rart at kigge en smule tilbage på det år, som snart slutter. Helt præcist slutter det i aften 00:00, og så siger vi farvel til 2020 og hello 2021 - og det trænger vi vidst også til! Så lad mig lige starte det her indlæg med at sige godt nytår til jer alle, og tak for et skønt 2020, som nu slutter, sådan officielt! Jeg tror vi alle har glædet os til 2020 skulle slutte, fordi det har jo været noget af et voldsomt år - der er sket en masse gode ting, men også mindre gode.. aka Corona. Jeg tror ingen havde set året være som det var eller ende som det endte, men jeg vil stadig gerne lige tage jer med på min rejse her i 2020, fordi selvom det har været et møg hårdt og træls år, så har det også været et helt igennem fantastisk år, og faktisk måske uden at lyve, mit bedste år! Nok et af de år, som jeg vil huske og se tilbage på, med gode minder på trods for en dum sygdom, der ændrede hele verden. Hvis i kunne tænke jer at høre mere om hvorfor, så læs med..

2020 startede ud med at være et ret hårdt år for mig, hvor jeg var i en rigtig svær periode i mit liv og hvor jeg faktisk var tæt på at stoppe min elevtid hos Bahne. Vi havde en ny chef som slet ikke kunne styre butikken, jeg havde en afdelingsleder der sagde op og der var kaos overalt.. Oveni alt det, så skulle jeg på mit sidste skoleophold før min store fagprøve, som jeg også prøvede at få en ide til og prøvede at få planlagt en masse, så den kunne holdes i April, så der var ren kaos på, og det hele virkede så uoverskueligt. Jeg var tæt på stress, og gik hjem hver aften og græd og vidste ikke om jeg kunne gennemfører det..

I marts tager jeg på mit sidste skoleophold, med lidt mere ro, men også med et ubehag, da jeg vidste der lå og ventede sig en eksamen, og jeg skulle også snart holde min fagprøve - så der var mange nerver på, men... Som i nok alle kan huske, så lukkede Danmark ned d. 11 marts, og det gjorde jeg en onsdag aften, dagen før vores prøve, bliver sendt hjem fra skole da de skal lukke, og vores prøve bliver aflyst, og det ender ud med at det afhænger af en opgave vi aflevere, men jeg slutter heldigvis på et 10 tal, så jeg var lettet og glad! Dog kom første nedlukning, og jeg kan huske jeg panikkede over alle Fitness Centre lukkede, jeg måtte ikke se min familie eller venner, man kunne ikke foretage sig andet end at være hjemme - og stille begyndte der en uro i mig, som jeg havde svært ved at tackle. De første par dage var ekstremt hårde, og jeg følte mig som en lille mus i et bur...

Men den Lockdown lærte mig også utrolig meget om mig selv, og det var også her jeg fandt ud af glæden ved hjemmetræning, og hvor godt det var for mig! Lige siden har jeg forsat med hjemmetræning og fået mig meldt ud af Fitness World, og udover man sparer en masse penge, så er det også bare den bedste beslutning jeg har taget! Nu træner jeg hjemme hver morgen, følger et bestemt program og jeg elsker det! Glæden ved træning er kommet tilbage, og jeg har fået en ro i mit hoved nu, fordi jeg stresser ikke over at skulle ned i det Fitness Centre konstant - nu klarer jeg det herhjemme!

Da Danmark åbnede op igen, var det med en ny afdelingsleder hos mig, og der var det kun hende og jeg indtil sommer, da det var sådan det foregå, og det var ben hårdt, men også der hvor jeg lærte en masse! Det ændrede helt klart mit syn på min elevtid og på mig selv, og jeg har lært så meget på de 3-4 måneder det stod på! Min fagprøve blev selvfølgelig ikke til noget, men det var også fair nok, med den sindssyge sygdom vi havde ude i verden, men den tid tænker jeg tilbage på nu, og værdsætter! Det var hårdt og der blev knoklet, men det var skønt! Det var også her jeg skulle prøve for første gang i mange år, at holde sommerferie i DK. Inden Corona, altså sidste sommer, der var vi i Tyrkiet og ellers har det ofte været Italien eller bare Tyskland, men denne gang var det skønne DK. Vi var afsted i en uge i Løkken, hvor vejret heldigvis var med os, så vi var på stranden, i Skagen og meget andet - bestemt en ferie jeg savner, og ser tilbage på, med et kæmpe smil!

Da jeg kom tilbage fra ferie, havde jeg en lille måned tilbage hos Bahne, som stod på arbejde i butikken, men også at få min opgave helt færdig og afleveret. Det var underligt at skrive på noget man aldrig har holdt, men jeg fik den afleveret, og en uge efter var jeg oppe og forsvarer den, og bestod med et kæmpe 12 tal og en masse ros! Det var en kæmpe lettelse og den bedste følelse, og så skal det også siges at en uge inden jeg skulle til eksamen, der fik jeg tilbudt mit nuværende job hos Pandora, nemlig stillingen som Superviser i Odense, som jeg selvfølgelig sagde ja tak til med det samme, så at kunne gå ud fra eksamen med 12, og vide jeg kunne tage det med videre til Pandora, det var fantastisk! Ugen efter min eksamen havde jeg sidste dag i Bahne, og 2 dage efter startede jeg hos Pandora! Det hele var crazy og gik stærkt, men det er også det bedste valg jeg længe har taget - det skønt at flytte tilbage til Odense og starte noget nyt her, og jeg elsker min nye familie og mine kollegaer - de er den bedste gave i 2020!

Men som sagt jeg flyttede retur til Odense her i 2020, og jeg fik faktisk min nuværende lejlighed sindssyg hurtigt, og jeg elsker den mere end noget andet! Jeg bor i Odense C, tæt på gågade og det hele, og jeg knuselsker hvor hyggelig den er, hvor meget charme den har og så har jeg de skønneste udlejere - hvilket er et kæmpe plus! Jeg elsker mit nye liv her, og frygtede jeg måske havde valgt forkert med at flytte fra Vejle, men overhovedet ikke! Jeg elsker at være kommet tættere på min familie igen, og tættere på alt jeg havde før, og så elsker jeg mit nye arbejde, så det er bestemt det rigtige valg!

Samtidig var 2020 også året hvor jeg satsede lidt mere på min blog og generelt mine sociale medier, og det har givet mig en masse fede oplevelser og samarbejder! Der er ingen tvivl om at min blog er min lille baby, men nogle gange kan det være svært at nå alt i en travl hverdag, men jeg prøver virkelig at få den igang igen, præcist som den har været meget her i December, og planen er også, at sådan skal den forsætte i 2021! 2021 kommer til at indeholde en masse spændene planer og ting med min blog, min youtube kanal og instagram! Jeg glæder mig til at komme igang med det hele, og så er jeg så spændt på alting - det bliver så godt!

2020 har også været året for mig, hvor jeg har værdsat min familie og veninder som aldrig før, og hvor man virkelig har kunne mærke ensomheden. Corona er en lille træls idiot, og specielt under anden lockdown som er kommet nu, hvor jeg igen er hjemsendt og hvor det nu er blevet forlænget, så har jeg virkelig kunne mærke det. Jeg er konstant trist, træt og nærmest opgivende og det faktisk træls.. Jeg syntes den er slem denne gang, og jeg føler mig mere og mer ensom, fordi jeg bor alene og ikke ses med andre end min familie, og min ene veninde Caroline, som desværre bor i Vejle. Det er bare hårdt, og jeg kan mærke min psyke virkelig skal arbejde på, ikke at jeg knækker helt.. Men som min veninde Caroline altid siger til mig, så bliver det godt igen, og det gør det! Vi må blive ved med at håbe og tro!

Men det her opsumere mit 2020 ret godt, som har været et år med Corona, afslutning på min elevtid, eksamen, 2 lockdowns, nyt job og en flytning tilbage til Odense! Så selvom det har været et crazy år med nogle trælse perioder, så har det virkelig også været mit år, og jeg er meget spændt på hvad 2021 bringer! Jeg har nogle drømme og håb for 2021, men det tænker jeg vi tager i et andet blogpost, hvis i altså vil hører dem!

Her til sidst vil jeg bare igen ønske jer alle sammen GODT NYTÅR, og pas nu på jer selv derude, husk at holde afstand og husk max at være 10 personer! Vi bliver simpelthen nød til at passe på hinanden! Vi ses om lidt igen, i 2021!
xx N.

Synes godt om

Kommentarer