Mondays Outfit With Smile, Laugh And A Missing Person.

Te I Maden Og Alle Vejene – Event Med Fredsteds The.

Hej Babes! 
Jeg beklager der ikke har været noget her på bloggen de seneste 2 dage, men jeg har været hjemme ved mine forældre og været på arbejde, det meste af dagen – så har slet ikke haft tid til at sidde foran en computer, men det har jeg nu! Jeg har glædet mig som en sindssyg til at fortælle jer om det lækreste event jeg var til i tirsdags, sammen med fredsteds the, kompas kommunikation og alle de søde Odense bloggers.. Det var seriøst den hyggeligste aften nogensinde, og jeg er blevet så meget klogere på te og te i maden! Det handlede nemlig om hvad man kan bruge te til udover at drikke det når det er varmt, og jeg har virkelig lært en masse og glæder mig til at vise/fortælle jer mere om det! Aftenen blev holdt på Privaten i Odense, som var en slags bar, men virkelig det hyggeliste sted og alting var bare så gennemført! Jeg har også fået vlogget fra hele dagen og fået filmet lidt fra aftnen, og sidder allerede nu og klipper det sammen – så det burde være oppe inden længe! Jeg lover selvfølgelig at smide det op herinde på bloggen, men hvis i vil være en af de første, så husk at abonnere på min kanal inde på youtube, lige her.. Men nu vil jeg fortælle jer lidt mere om aftenen, så jeg håber i har lyst til at læse med.. 
Vi startede med at blive budt på en lækker kold lemonade af Citron og ingefær te med æblemos og en lemonade som var lavede på deres tranebær te.. De smagte virkelig godt, og var virkelig tiltrængende i den hede der havde ramt DK – og senere kunne man putte Gin, og det var bestemt heller ikke dårligt! Hele stemningen inde på privaten var virkelig hyggelig, og vi sad alle sammen i små sofaer, og senere kom de og fortalte om fredsteds historie og forklarede om teen i maden! Det var så gennemført! 
Og så kom maden ud! Det var seriøst de lækreste retter, og jeg har aldrig smagt noget bedre i hele mit liv! Jeg skal være ærlig og sige jeg frygtede lidt ideen med te i maden, fordi jeg ikke rigtig kunne se hvordan det skulle fungere, men hold nu op.. Vi fik kylling marineret i te, tigerrejer hvor der var lavede en dressing ud af te og laks hvor dressingen igen var lavede af te.. Dertil fik vi noget brød, hvor de havde puttede deres Earl Grey te i, og det smagte så godt! Jeg har allerede i tænker at bage det brød igen, og servere det for min far som er kok, fordi det smagte virkelig godt! Det var virkelig en positiv oplevelse og jeg var meget overrasket over at man slet ikke kunne smage at det var te og at det kunne smage så godt! Jeg skal ihvertfald eksperimentere noget mere med te i min madlavning! 
Og til slut fik vi den lækreste dessert, hvor teen var i cremen på kagen! Det var seriøst den lækreste dessert jeg nogensinde har spist og den første dessert i 2 år! Lige den aften var jeg virkelig glad og positiv, og kunne slet ikke mærke min anoreksi, hvilket var fantastisk! Desserten smagte faktisk så godt at jeg spiste 2, og jeg havde slet ikke dårlig samvittighed..  Jeg håber jeg kan have flere oplevelser af den slags, fordi det var virkelig fantastisk og for første gang i langtid følte jeg mig rask. Men desserten var virkelig god, og det er simpelthen bailey te de brugte, da de har opfundet sådan en..  Jeg tror jeg kommer til at elske den, og jeg ved allerede jeg skal have lavet denne her dessert igen, for den skal serveres for mine venner, familie og mange flere for den er fantastisk! 
Men igen det var en virkelig hyggelig aften sammen med fredsteds the, kompas kommunikation og selvfølgelig alle de søde Odense bloggers! Det var så skønt at se dem alle sammen igen, da mange af dem allerede er blevet nogle af mine gode veninder og nogle jeg faktisk savner, når vi ikke har set hinanden i langtid.. Men det var et virkelig gennemført event, og jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage, så jeg kunne smage det hele igen – specielt desserten. Men nu skal jeg selv igang i køkkenet og eksperimentere med teen i min madlavning, og jeg glæder mig til at dele det med jer! 
Nogle af jer som kender til fredsteds the og som også er virkelig afhængig af det? Hvilken en er jeres yndlings smag? 
Kys Nicoline. 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mondays Outfit With Smile, Laugh And A Missing Person.