Morning routine.

Noget jeg elsker at læse om eller at se som en video på youtube, det er simpelthen folks morgen rutiner! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg elsker bare at se hvordan folk starter deres dag, hvornår de gør de forskellige ting, hvad de spiser, hvad de drikker, hvilke produkter de bruger osv. Det er simpelthen så hyggeligt, præcis som jeg elsker at se ens aften rutiner! Normalt laver man jo også de her som videoer, men i dag tænkte jeg at jeg ville skrive min rutine for jer, som en slags inspiration, og fordi folk ofte spørg hvordan jeg kan nå så meget om morgen, som jeg gør - men igen, det handler også om planlægning, og det har jeg skrevet en del mere omkring her. Men jeg håber i har lyst til at se hvordan min morgen rutine er, og hvad jeg laver, fra jeg vågner - til jeg er ude af døren!

Kl 06.30.
Lige i øjeblikket fordi jeg er startet på arbejde igen, så vågner jeg 06.30, da min alarm er sat til der! For mig er det en super fin tid at stå op på, da jeg kan nå rigtig meget, inden arbejdet kalder senere. Jeg er et stort A-menneske, og elsker mine morgner, så jo tidligere jo bedre!

Kl 06.45 - 07.45.
Lige efter jeg er stået op, så hopper jeg i noget træningstøj, og så får jeg klaret dagens workout! Jeg elsker mine træninger om morgen da det vækker mig, og jeg føler mig frisk resten af dagen! Præcis som før den her corona tid, så stod jeg også gerne op klokken 5 om morgen, for at træne, fordi det bare giver en god start på dagen! Og selvom fitness er lukket nu, så forsætter træningen herhjemme, og jeg elsker det!

Kl 08.00 - 09.00
Midt i den her corona tid, der lavede min bedsteveninde og jeg en aftale omkring, at vi hver morgen mødtes på trappen ude i vores opgang, og gik os en rask gåtur - og den holder vi forsat ved! Så efter træning, så mødes jeg med min skønne veninde ude på trappen, og så går vi en rask gåtur, på en lille time. Det plejer at være 5-6 km. Igen en god start på dagen, med en masse frisk luft!

Kl 09.00 - 10.30.
Når jeg er hjemme fra den daglige gåtur om morgen, så plejer jeg at sætte en kop kaffe over og lave min morgenmad klar. Når det er gjort klar, så sætter jeg mig ind til min makeup og sætter noget mørkeland på, og begynder stille at spise og drikke min kaffe. Elsker seriøst mørkeland, og er fuldstændig bidt af den podcast! Den er så god og spændene, og er virkelig en man kunne forsvinde ind i. Så den sidder jeg og lytter til, imens jeg spiser og drikker min kaffe. Efter det så får jeg lagt min makeup, får dagens outfit på og sætter mit hår. Udover det får jeg pakket min taske for dagen, og så plejer jeg at tage en kop kaffe to go med, så jeg kan drikke den på vej mod arbejde, og lige det sidste inden vi åbner.

Så det er sådan min min morgen rutine ser ud lige nu, og det er selvfølgelig en der med tiden vil ændre sig, og det ved jeg godt - Den rutine jeg har nu, vil måske ændre sig om en uge eller to, men lige for nu, så er jeg ret vild med min rutine. Den fungere så godt, og den gør også at jeg kan være lidt længere oppe om aftenen, så det nyder jeg bestemt! Der kan arbejdes en masse på bloggen og nogle andre projekter, og det er skønt!

Kan du genkende noget fra min rutine, til din eller er din helt anerledes? Skriv gerne små glimt fra jeres morgen rutine, da jeg som sagt elsker at hører om dem! Er så nysgerrig.
Kys og Kram N.

Synes godt om

Kommentarer

KamillaRusbjerg
KamillaRusbjerg,
En meget motiverende morgenrutine og så er jeg også helt vild med Mørkeland! Hvis du løber tør så kan jeg klart anbefale Canadian True Crime 😊 god weekend.
nouw.com/kamillarusbjerg
nicolinepraus
nicolinepraus,
Uh den vil jeg skrive på min liste over podcast, jeg skal have tjekke ud! Tusind tak da, og rigtig god weekend til dig også! 😊
nouw.com/nicolinepraus
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229