Hvordan lærer man at elske sig selv // Min kamp.

Hello sweeties. Det her indlæg har jeg ville skrive 1000 gange, og hver gang jeg har sat mig for at nu skulle det være, så har jeg ikke kunne.. Måske fordi det er et lidt ømt punkt for mig, og måske fordi det er noget jeg kæmper med hverdag selv, og hele tiden er opmærksom på. Men nu føler jeg at jeg er klar til at åbne lidt mere op, og fortælle om den evige kamp jeg har i mig selv, og specielt er kommet, efter min tid med anoreksi. Fordi hvordan lærer man at elske sig selv, og acceptere den person man er og ser, når man stadig føler sig forkert og for tyk. Jeg troede at dengang jeg startede mit vægttab at når jeg engang var tynd, så ville hele verden ændre sig, og det hele ville være rosenrødt og jeg ville få alt det jeg drømte om, og der røg mange kilo af, flere end der overhovedet skulle og pludeslig stod jeg med en vægt på sølle 35 kg, og en kamp om overlevelse. Verden havde ikke ændret sig, tværtimod, og jeg havde faktisk mistet mere undervejs end jeg havde fået, og den kamp tilbage der, den sidder stadig i mig.. Nu er jeg tilbage på en normal vægt, efter et langt forløb på sygehuset for snart 2 år siden, og jeg er glad og spiser 'normalt' eller så godt jeg kan, men jeg har det stadig svært ved min krop.. Det er svært at have vejet 35 kg, og så tage på igen for at veje det normale.. Underligt nok så savner jeg nogle gange at være så ultra tynd, at knoglerne stikker frem og at mad ikke er noget jeg tænker over. Det skræmmer mig at jeg kan have det sådan, og det skræmmer mig, at jeg kan savne den kontrol, min krop engang havde..

Jeg har tit tænkt hvad man sådan kan gøre for at prøve at lærer at acceptere sig selv, og elske sig selv og finde den ro i sin krop, så man ikke tænker eller overtænker så meget. Jeg har prøvet at google lidt, fundet forskellige bøger man kan læse, forskellige podcast man kan lytte til og mennesker man kan snakke med - men hvad skal man helt præcist gøre? Er der nogle af jer derude som har nogle gode tips eller tricks, eller noget i har gjort eller prøvet, som har gjort noget godt for jer? Jeg har overvejet at lave den kendte øvelse med at stå foran spejlet om morgen og rose sig selv med 3 ting, eller lave 3 sætninger som er gode, og som man gentager om morgen flere gange om ugen - det er i hvert fald noget jeg længe har overvejet at starte på. Men igen, så er det som om min krop allerede gir op, og ikke føler det kommer til at hjælpe.. Jeg tror jeg er bange for at starte på at heale mig selv, fordi jeg er bange for hvad jeg finder, eller hvad jeg opdager. Mit liv har ikke været en dans på røde roser, og jeg har altid været et lille 0, og har ikke oplevet nær så meget af det, som mange af mine veninder har.. Det er først her de senere år, efter mit vægttab, at alting har ændret sig mere og mere, og det kan altså nogle gange være svært at finde rundt i. Det er først nu jeg får opmærksomhed fra fyre, og hvordan tackler man lige det, når det ikke er noget man er van til? Jeg kan godt mærke mit lille hoved nogle gange overtænker voldsomt, og nærmest ikke ved hvor det skal være eller sige..

Måske er det her også bare en evig kamp som alle gennemgår en gang i livet, eller endda måske flere gange? Vi har vel alle sammen nogle gange kriser, nogle større end andre, men lige det her emne og den her krig med mig selv, den har stået på længe, og det er bare så svært at snakke med nogle om. Specielt under denne her lockdown, har jeg følt mig så grim, overvægtig og helt forkert, og det har gjort at jeg har følt at alt mad jeg spiste, bare ikke gjorde noget godt.. Om jeg så bare tog en kop kaffe eller en bar en morgen, så kunne det ødelægge hele min dag. Mit syn på mig selv i øjeblikket er ikke det bedste, og jeg kan mærke det virkelig gør ondt, og jeg virkelig skal trække vejret dybt nogle gange, for ikke at bryde helt sammen.. Jeg vil gerne være den glade pige, som klarer alt, og hende som sagtens kan spise et stykke kage med ens veninde, uden man nærmest panikker indeni, og kan spise usundt andet end kun fredag - men det er bare en virkelig svær ting for mig lige nu, selvom jeg så gerne vil! Hver gang jeg tænker: "Nu er den her, nu kan jeg gøre det alle andre gør", så knækker mit hoved lidt efter, og man ser mig fuldstændig græd færdig, og det er altså bare ikke let! Jeg ville ønske jeg kunne slå den her kamp med mig selv, og så acceptere min krop som den er nu og være glad! Min krop har været meget igennem, og der er nogle gange ikke noget at sige til den har det svært, eller ikke ved hvad den skal... Men jeg vil gerne blive bedre til at omfavne den, og fortælle den at den er perfekt, præcis som den er, og at alting nok skal gå.

Er der nogle af jer som har nogle gode øvelser, tips eller tricks, eller noget helt tredje som i kan anbefale man kan gøre? Sidder i selv måske og kæmper med det her, og har fundet en måde at arbejde med det på, så skriv det gerne! Lad os alle sammen hjælpe hinanden, og vise at man ikke er alene om det! Husk, sammen er vi stærkere!
Kys N.

Synes godt om

Kommentarer

Hessner
,

Omgiv dig med mennesker der tager dig højere 💜

nicolinepraus
nicolinepraus,