Movie Night.

Healthy Banana Bread.

dsc00840 dsc00841

Hey babes!

I dag har jeg haft en fridag, eller mere præcis studie hjemmefra, da selvom der ingen timer var på skemaet, stadig var mange lektier der skulle laves til i morgen og fredag, men det er alt sammen ordnet nu, og jeg kan slappe af resten af aftenen! Jeg elsker at der noglegange er helt frit fra studiet, så man kan arbejde hjemmefra og få ordnet en masse samtidig.. Jeg har i dag fået styr på en masse e-mails, fået nogle flere samarbejdsmuligheder på plads og fået bagt mig et lækkert og sundt banan brød! Det er ikke første gang jeg prøver den her opskrift, men da det sidste gang blev så lækkert, måtte jeg bage det igen – og så tænkte jeg at jeg ville dele det med jer! Det er en opskrift jeg har fundet hos en virkelig fantastisk blogger, som blogger om mad og en masse sunde opskrifter, og jeg fandt hende igennem Pinterest, da jeg søgte på sunde kager! Hun ligger ret til nogle lækre og simple opskrifter op, og så kalder hun sig BakerMama, hvilket jeg synes er mega sødt.. I kan finde hendes blog lige her..

Men hvis i kunne tænke jer at vide hvordan man kan bage et lækkert, sundt og simpelt banan brød på kun 5 ingredienser, så læs med her:

Det du skal bruge for at lave den lækre kage/brød, er: 
– 3 bananer (Gerne en mellemstørrelse)
– 2 store æg.
– 2 kopper havregryn (Jeg tog det lidt som jeg ville have det, så prøv dig frem!)
– 1/4 kop sirup (Jeg havde noget med karamel smag og vanilje, og begge fungerede fint, men normal sirup kan også bruges)
– 1 teske bagepulver.

Fremgangsmåde:

Du starter med at tænde din ovn på 200 grader, så den kan stå og blive klar, mens du blander ingredienserne. Så blander du alle tingene sammen i en blender, og får det hele blendet sammen. Så finder du et fad, som du gerne vil bruge til at forme kagen og hælder det over i, ind i oven og så skal den bare bages i 20-25 minutter, og så er kagen færdig!

Det er den letteste og hurtigste opskrift jeg længe har set, og så smager kagen/brødet bare så lækkert! Hvis dejen bliver lidt tyk nede i blenderen, så kan du tilføje lidt mælk.. Samtidig kan du toppe kagen med nogle bananer og bage dem med, eller putte pålægschokolade på efter, så kagen får noget lækkert på toppen! Men igen, det er en virkelig lækker opskrift, og hvis du vil have den helt originale opskrift, så kan du finde den lige her.. Men det er ihvertfald en lækker og sund kage, som jeg glæder mig til at hygge med i aften, og så har jeg også noget til i morgen, når jeg skal i skole – kæmpe win win!

Men hvad synes i om det lækre brød, er det noget i vil prøve at bage eller? Og så må i også gerne lige skrive nede i kommentaren om i gerne vil have nogle flere opskrifter op på bloggen eller? Jeg elsker at stå i et køkken og prøver så mange ting af, og vil da gerne dele mine opskrifter eller ideer med jer, hvis det lyster – så skriv det gerne nede i kommentaren! 🙂
Rigtig god onsdag aften til jer alle sammen!
Kys Nicoline.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Movie Night.