Det okay ikke at være okay.

//Reklame for Psykisksundhed.dk.

Hello Sweeties! Jeg håber i alle sammen har fået en god start på ugen, og er kommet godt i gang med den - tænk det allerede er onsdag i morgen, og så vi halvvejs, altså midt på ugen, det vildt. Jeg har haft en god start på ugen, hvor mandag var en travl dag på job, altid en dejlig ting, hvor der i dag dog var mere stille, men sådan kan det jo gå.. Jeg vil dog sige det skønt at se alle de nye studenter der popper frem overalt, det varmer virkelig mit hjerte! I skal virkelig nyde jeres tid, og denne magiske tid i har nu, fordi pludselig er den forbi, og det kan være utrolig svært at sluger.. Når man har været igang med noget i 3 år, og har haft så tæt et forhold med sine klassekammerater, så det svært når det slutter, så nyd det! Fest igennem, og sæt pris på hinanden og glem fremtiden for en stund, den skal nok vente på jer!

Det her indlæg har jeg ville skrive til jer et stykke tid, men hvor er det dog også svært at tage hul på eller at få ned på papir, hvis man kan sige det sådan. Som nogle af jer måske ved har jeg været meget stille på Instagram, Youtube og generelt her på bloggen, og har ikke delt så mange billeder eller været aktiv på story, som jeg plejer og det er der faktisk en lille grund til. Jeg har det ikke 100 procent godt i øjeblikket, og der er en del ting der fylder i mit liv lige nu, som gør jeg ikke har det store overskud, og ofte sover så snart jeg kommer hjem fra arbejde.. Samtidig dealer jeg utrolig meget med min højre hånd, hvor lille og ringfinger stadig sover, og efterlader mig i voldsom smerte noglegange, så det er lidt op af bakke for mig i øjeblikket.. Jeg er dog en fighter, som alle mine veninder siger, og nu har jeg kysset jorden og asfalten længe nok, og er stille begyndt at rejse mig og komme på benene.. Det er langsomt og med små skridt frem, også fordi jeg vil passe på mig selv, men det går fremad og det så skønt! Jeg hader at lyde som en der søger medlidenhed, fordi det er vitterligt det sidste jeg ønsker, men jeg føler jeg skyldte jer en grund.. Jeg har altid været aktiv og delt alt her og på Insta, men denne gang har jeg trukket stikket, og virkelig passet på mig.. Men jeg lover jeg nok snart skal vende tilbage som før, og jeg vil også gerne stille og roligt begynde at dele lidt igen fra min hverdag, så i stadig er med!

Men midt i det her har jeg faktisk lagt mærke til noget vi mennesker er utrolig gode til, og det er at lyve. Har i overvejet at hvergang i møder nogle i kender, og de spørg hvordan det går, så svarer man nærmest rent automatisk, det går fint, alt er okay! Og det er det faktisk måske ikke? Jeg har selv lagt mærke til hvor ofte jeg bruger den, og det er vitterligt noget der ryger automatisk ud af mig, og det overrasker mig hvergang! Hvorfor er vi ikke bare ærlige? Hvorfor siger vi ikke bare sandheden? Der er jo ikke nogle der siger man skal fortælle hele ens problem, men måske bare svarer: "Det går ikke så godt lige nu, men det skal nok blive okay.. ".. Jeg er vitterligt overrasket over hvor meget vi lyver eller skjuler for hinanden, og jeg ved man måske gør det af ren beskyttelse, men det skader jo ikke at sige man ikke er okay, det kan kun være rart at sætte ord på sine følelser. Noget jeg tror mange unge og ældre måske kunne have brug for noglegange, og derfor vil jeg gerne anbefale psykologhjælp til unge. Jeg siger ikke man skal søge psykolog hjælp bare for at snakke, men det skader aldrig at snakke med andre, hvis man har det lidt svært.. Jeg har selv gået til psykolog tidligere, og noglegange kan de gøre noget, som ens nærmeste ikke kan.. Noglegange kan det at sætte med et fremmede menneske og snakke, bare ændre hele situationen - det er vitterligt sundt, og jeg tror det noget alle mennesker kunne bruge! Husk det er aldrig forket at række hånden ud og bede om hjælp, det er tværtimod stærk og stort, fordi det viser bare du gerne vil videre, og have det godt igen, og have hjælp til problemet - jeg arbejder selv på mit eget problem, og har også rakt hånden ud, og der er heldigvis nogle mennesker som hjælper, og jeg takker dem 1000 gange!

Hvordan har i det i øjeblikket guys? Er i også presset, dealer med ting eller spiller jeres liv bare fuldt ud?
Håber indlægget fik jeg til at indse at det okay ikke at være okay, og det okay at sige det! Tak fordi i læser med!
Kys N.

Synes godt om

Kommentarer