Den her gang gør det ondt - helt ind i sjælen.


Jeg har været meget stille omkring Corona og alt det her pressemøde, og de nye ting der er sket, fordi jeg endelig ikke føler der er så meget at sige, andet end at man bare skal gøre hvad der bliver sagt... Men denne gang kan jeg ikke være stille, fordi denne gang gør det ondt helt ind i sjælen. Første gang Corona kom til DK i foråret, og hele samfundet blev lukket ned, der var jeg endelig meget rolig og var ikke så bekymret, selvom jeg gik hjemme i en måned og ikke så andre end min veninde som var nabo, men nu...Denne gang er det altså anderledes. Jeg kan mærke jeg er mere utryg nu når jeg er ude, jeg tænker mere over om jeg står for tæt eller om jeg gør noget forkert, jeg spritter konstant og.. Jeg føler mig ensom. For første gang i hele corona tiden, og selvom samfundet ikke er lukket ned, så mærker jeg en ensomhed som æder mig op. Jeg går på arbejde hverdag og møder mine skønne kollegaer og vores skønne kunder, men.. når jeg så er hjemme, så rammer det bare voldsomt, og gør ondt helt ind i sjælen.

Det er ikke fordi jeg ikke kan lide mit selskab mere, eller ikke gerne vil være alene, fordi det vil jeg rigtig gerne! Jeg elsker at bo alene, og jeg elsker at kunne gøre hvad der passer mig, MEN lige nu i denne tid, der savner jeg bare noget selskab. Jeg misunder alle der bor sammen med sin familie, kæreste, veninde osv, fordi der er man altid 2. Lige nu der føler jeg bare at det hele er ensomt og jeg føler mig meget alene.. Det er alt det her corona der virkelig kan mærkes nu, og jeg kan ikke lide følelsen. Jeg har som sagt aldrig før været påvirket af den her periode, eller sygdommen, og har endelig taget det hele i stiv arm men nu... Nu er der som om der er sket noget i mig og i mit liv, som gør jeg tænker lidt mere over tingene, og virkelig kan mærke den dumme tid vi har ramt. Jeg er bange for at det ikke stopper eller om vi nogensinde får en rigtig normal hverdag igen.. Om man kommer til at kramme rigtigt igen, kommer til at hygge som vi gjorde før eller om alting bare har ændret sig? Jeg savner at se mine veninder og familie langt væk, jeg savner at rejse og opleve et nyt land og generelt savner jeg at kunne trække vejret rigtigt.. Et mundbind på i 9 timer, det er bare ikke rart! Jeg føler mig kvalt og indelukket, og jeg kan bare ikke lide den følelse - gid det hele bare snart ændre sig eller stopper! Specielt den med ensomheden, det gør simpelthen bare for ondt!

Er der nogle af jer som kan genkende følelserne eller frustrationerne? Hvordan har i det med det hele? Ses i stadig med folk eller? Lad mig hører jeres tanker, og så håber jeg ikke at jeg er alene med det hele.
xx N.

Synes godt om

Kommentarer

Julia
,

Hej Nicoline ☺

Jeg tror vi står meget i samme situation. Jeg bor også selv og arbejder i butik og min familie bor også langt væk. Jeg ses heller ikke med nogen udover mine kolleger, fordi jeg faktisk er blevet bange for at få corona her inden jul. Jeg drikker øl med mine venner over Facetime og julehygger lidt for mig selv. Det bliver godt igen i det nye år og du er ikke alene.

Hilsen Julia

nicolinepraus
nicolinepraus,

<3 <3 <3 Føler med dig Julia. <3
Glædelig jul og godt nytår. <3

nouw.com/nicolinepraus