My Work: Dyrberg/Kern.

dyrbergkern

Ur – her // Armbånd – her // Øreringe – her // Ring – her.

Der er rigtig mange af jer der tit spørg ind til mit elskede arbejde hos Dyrberg/Kern, hvad jeg præcis laver når jeg er på arbejde og hvorfor jeg elsker det firma så højt, så i dag har jeg tænkt mig at gå lidt mere i dybden med det og fortælle lidt om en helt normal arbejdsdag hos nok et af de bedste arbejdssteder i DK! Jeg arbejder som sagt for Dyrberg/Kern i Magasin Odense, og har nu arbejdet der i snart 4 måneder, og fortryder aldrig nogensinde at jeg søgte den stilling, og har elsket jobbet fra første dag!

En helt normal dag på arbejde hos Dyrberg/Kern, er hvor man møder ind og tager nogle af alle deres lækre smykker på, hvis man ikke har sine egne, og så betjener man kunder, rydder op, retter smykkerne til og bare rigtig går og hygger sig blandt en masse fantastiske smykker! Jo der kan være stressede dage på arbejde, hvor der er mange kunder og ting der skal ordnes, men jeg elsker det og jeg nyder det store ansvar som vi medarbejder tit har, da man ofte skal åbne butikken eller lukke, bestille smykker osv – det er et kæmpe ansvar, men jeg nyder det og elsker at have så meget ansvar! Samtidig har Dyrberg/Kern, de bedste kunder i verden, som elsker at snakke med en, lytte til Dyrberg/Kerns historie og som generelt altid bare kan få en til at smile, hvilket gør min arbejdsdag, til en leg!

Noget andet der også er fantastisk er selvfølgelig familien og designerne bag, fordi for første gang i alle mine arbejdsår, der har man en tæt dialog med cheferne og designerne (Gitte og Henning), og det er altså så fantastisk, og man føler sig som en stor familie! Det at man hver aften skal dele sine tal fra butikken, og fortælle lidt om dagen, hvor derefter designerne kan finde på at gå ind og kommentere det eller rose en, er virkelig fantastisk og gør bare at man føler sig virkelig værdsat og elsket som medarbejder! Desuden har vi her i team Odense også bare det bedste team, med den bedste chef! Vi hjælper hinanden alle sammen, snakker rigtig godt med hinanden og støtter hinanden 100%, samtidig er min chef virkelig sød og sørger for at alle har det og virkelig lytter til en.. Hun sørger for at hjælpe dig hvis du kommer i problemer med studiet, hun hjælper dig af med en vagt og er generelt virkelig forstående, og motiverende – hvilket er så skønt!

Så ja det er en fantastisk arbejdsplads, og ja der er selvfølgelig også en masse gode fordele med fx at man får smykkerne virkelig meget billigere, men sådan ser jeg det ikke – jo det er en kæmpe bonus og mega lækkert, nu hvor de laver så fine og flotte ting – MEN jeg elsker mit arbejde, og ville have arbejdet der lige meget hvad, smykkerne er kun et eksta bonus! Jeg er også virkelig stolt over at kunne få lov til at arbejde for dem, og være deres ambassadør uden for firmaet, hvor jeg jo også bruger deres smykker.. Det er virkelig et firma med en masse kærlighed, og jeg elsker at jeg er blevet en del af det, og jeg ved jeg vil arbejde der i mange år i nu!

Som en lille bonus har jeg oppe på billedet, delt mine Dyrberg/Kern favoritter lige nu, og alle 4 ting ejer jeg selv, og er rigtig glade for dem – specielt uret! Jeg har aldrig været et ur menneske, men efter jeg er startet hos Dyrberg/Kern, så går jeg ikke med andet, og det gør bare et eller andet fantastisk!

Men jeg håber rigtig meget at det kunne give jer lidt svar omkring mit arbejde, hvorfor jeg elsker det og ja hvad jeg generelt laver når jeg er på arbejde – hvis i har flere spørgsmål, så er i selvfølgelig mere end velkommen, til at stille dem i kommentar feltet, og så skal jeg nok svarer på dem!
Rigtig god aften alle sammen!
Kys Nicoline.

Hårde tider og en stresset Nicoline.

dsc_7615

Hey guys.

Som nogle af jer måske har opdaget så har jeg ikke været her på bloggen i næsten en uge, og slet ikke opdateret min instagram, eller generelt været særlig aktiv på de sociale medier.. Jeg har ville skrive det her indlæg 1000 gange før, men har bare ikke kunne få nogle ord ned, som kunne beskrive hvordan jeg har haft det og som kan give jer et indblik i, hvorfor jeg har været væk fra de sociale medier.. Men nu lader jeg bare det hele komme ud, og så håber jeg at i har lyst til at læse med, og måske kan få en forklaring/forståelse for, hvorfor jeg har været væk fra medierne og bloggen, og nej jeg vil ikke have jeres medlidenhed, jeg føler bare jeg skylder jer en forklaring…

Jeg er en person som gerne vil klarer alle ting 100% perfekt, og det alt fra bloggen til studiet til arbejdet osv, og når det ikke lykkes eller noget halter, så vælter hele min verden.. Men jeg har her de sidste par uger været rigtig stresset, og har prøvet at klarer alt til det bedste, og ikke sovet rigtig igennem, fordi jeg hellere ville arbejde på fx bloggen eller lige få de sidste lektier med.. Jeg har været virkelig fuckt, og været træt igennem hele dagen og meget ved siden af mig selv, men bare tænkt at det skulle nok pludselig stoppe og søvnen skulle nok pludselig komme og alting ville blive godt igen.. Jeg har faktisk skubbet den knude i maven væk, og bare arbejdet videre og ikke rigtig tænkt på mit helbred, hvilket jeg ved er noget af det dummeste man kan gøre..

Men alting kørte med 100 kilometer i timen, og det hele gik faktisk rigtig godt – jeg kunne passe mit arbejde, opdaterer bloggen regelmæssigt og være aktiv på studiet og min studiegruppe, så alting var perfekt og jeg sov bare nogle gange i løbet af dagen, men fik stadig styr på alting og det var perfekt! Indtil i tirsdags..

Jeg var lige kommet ud fra min vagt hos altid dejlige Dyrberg/Kern, og så frem til at kunne komme hjem og få lagt et blogindlæg op og få fortalt jer om et fantastisk samarbejde jeg havde indgået med et firma, men sådan skulle min aften ikke være, langt fra faktisk.. Jeg bliver hentet af min mor, og vi starter med at kører hjemad mod mig, men pludselig fortæller min mor mig at de har fundet min kat Simba, som har været væk i 5 døgn, og jeg bliver rigtig glad og spørg om han er okay og at alting er som det skal være, hvor derefter min mor begynder at græde, og slet ikke kan svarer mig.. De havde fundet min kat Simba, bare ikke i live og med blod ud af næsen, og der slog hele min verden bare klik.. Det at miste sin bedsteven som har været der for en igennem alle de år med mobning, og som har lyttet til en hvergang man græd og som har trøstet en, når man sad og var fuldstændig knust.. Bare det at vide at det lille glade menneske, ikke var der mere når jeg kom hjem til mine forældre, var hårdt.. Men oveni alt det, så den knude i maven jeg havde haft i over flere uger, og som jeg bare havde skubbet væk, den kom frem og der gik desværre hul på den, så lige pludselig kunne jeg ikke kende mig selv mere, og jeg viste ikke rigtig hvad der var nat eller dag og hvem jeg faktisk var og hvad jeg skulle med mit liv.. Alle de dumme tanker og ting jeg havde skubbet væk, kom frem og ødelagde mig fuldstændig, så jeg både kæmpede med en sorg, men også med alle de tanker og alt den stress, som jeg havde været under – det hele faldt bare fra hinanden, og jeg lavede ikke andet end at græde, og være helt ved siden af mig selv…

Det var hårdt nok at skulle hjem til sine forældre, for at begrave sin elskede kat og så ham forsvinde for altid – men samtidig ikke vide hvad man gjorde, hvad der var rigtig og forkert og om man overhovedet gjorde noget rigtig i ens liv.. Jeg har aldrig været så knust og så meget ved siden af mig selv, og dagen efter ligende jeg mere eller mindre et spørgelse, som bare sad og lyttede når folk snakkede, men som indvendig faktisk var ved at falde fra hinanden, og som ikke lavede andet end at græde, når folk ikke så det..

Jeg tog derfor valget at jeg ikke ville opdaterer jer herinde, så længe jeg var så langt nede og så længe jeg ikke kunne sætte ord på hvad der skete i mig og hvorfor.. Jeg valgte faktisk helt at trække stikket fra de sociale medier, og har siden tirsdag næsten boet ved mine forældre, fordi jeg har fundet tryghed ved dem og har haft brug for ro og en masse kærlighed og støtte.. Jeg har haft brug for at kunne lade lidt op, få styr på alle tankerne og få lagt en plan for hvad der skal ske, og for hvordan det hele kan hænge sammen, uden jeg knækker nakken igen, og går og pakker alt væk.. Jeg har også været i København i dag, og det var rart med en dag væk fra alle planerne, opgaverne osv.. Bare få slappet af, nydt familien og få snakket om andet end skolen og arbejdet..

Nu efter næsten en uge, er jeg begyndt at komme på benene igen, jeg har fået opdateret Insta story rigtig meget i dag og jeg er glad igen, sådan da.. Jeg sorger stadig og savner Simba mere end noget andet, men livet går videre, og jeg har en masse mails der skal besvares, indlægs der skal skrive og planer der skal overholdes! Ja jeg har et stresset liv, og jeg jonglere med mange bolde – men det nu også fedt, og jeg er taknemlig for alting, og sætter pris på det hele! Jeg vil ikke vælge noget fra, jeg tror bare jeg skal planlægge noget mere, for at det hele ikke falder sammen, og så skal jeg begynde at lytte til min mavefornemmelse og omgåes med positive mennesker, som vil mig det bedste.. Og indse at jeg kun er et menneske, og at jeg ikke har mere end 24 timer i døgnet, hvor noget af det også skal bruges på søvn – men det lærer man jo nok..

Jeg håber det kunne give bare en lille forståelse eller forklaring på, hvorfor jeg ikke har været her og hvad der lige har været sket, men at i også er klar på, at jeg er tilbage og at i selvfølgelig har savnet mig, fordi jeg har savnet jer og bloggen for vildt! Jeg har bare haft brug for ro, og for lige at sunde mig lidt, ovenpå en masse ting, men jeg er klar igen, og håber i stadig er med!
Tak for alle jeres søde beskeder på facebook, instagram og mail – alle de søde ord og spørgsmål omkring om jeg var okay har varmet, og betydet mere end i tror!

I er de bedste læsere i verden – i betyder mere end i tror, så tak!
Knus og Kys Nicoline.

Min Weekend & Vinderen.

billede1

Jeg har været lidt stille her henover weekenden, men det skyldes simpelthen at jeg har haft for travlt til at jeg kunne sidde ved min pc, men det har været en fantastisk weekend! I fredags skulle jeg på arbejde direkte efter skole, og havde først fri 20.00, hvor jeg derefter tog hjem til mine forældre og hyggede med noget god mad og blev og sov til om lørdagen.. Om lørdagen tog jeg så lige kort hjem for at gøre mig klar, for derefter at tage til 2x 18 års fødselsdag, ved nogle af vores tætteste venner og det var en virkelig hyggelig aften, med en masse dans, god mad og virkelig godt selskab! I dag har jeg så været virkelig træt, men været på job i 5 timer, været ude og handle og fået lavet lektier, og befinder mig nu på sofaen.. Så en weekend med en masse planer, men det har været hyggeligt og sjovt, også selvom jeg er helt smadret nu!

Så er det jo også i dag at jeg skal finde vinderen af de 2 billetter til foredraget med Daniel Rye (læs mere her..) og det har jeg også gjort nu! Vinderen er nemlig Laura W, så stort tillykke til dig Laura – du vil modtage en mail fra mig snart! Og tak til alle jer andre der deltog, det betyder så meget når i vil være med og i kommentere, så tusind tak!

Nu vil jeg få set lidt mere Netflix inden sengen kalder, og en ny uge starter i morgen!
Har i haft en god weekend? Måske lavet noget spændene?
xoxo Nicoline.

Status På Mit Knæ: Læge Besøg Og Muligvis Operation.

img_8084

Som nogle af jer måske ved og har hørt fra min Insta Story (nicolinepraus) og Snapchat (Nicoboo), så har jeg kæmpe store problemer med mit venstre knæ, som desværre stammer fra en Fitness skade.. Jeg har monster ondt i det konstant, kan ikke træne optimalt og så hæver det op døgnet 24 timer, og det er så voldsomt stort, at det andet knæ ved siden af, ligner en tennis bold i forhold til det der er dårligt..  Jeg lever for tiden af smertestillende, og det er et rent helvede.. Bare ved at cykle gør det ondt og hæver op, hvilket er svært for mig at acceptere, da jeg altid har været et aktivt menneske og gerne vil forsætte sådan..

Jeg har været en smut ved lægen med det, og han snakkede lidt om at det kunne være min meniske, som er en meget normal skade man kan lave til håndbold og fitness, og han ville derfor sende mig videre til nogle som havde forstand på det.. Han snakkede lidt omkring at der muligvis skulle en operation til, men det ville de andre tage stilling til.. Nu har jeg så fået et brev fra den anden læge, dog først med en tid i februar 2018, og det kan jeg simpelthen ikke vente på – slet ikke når jeg har så ondt, og knæet er en kæmpe forhindring for mig i hverdagen.. Jeg vil ikke leve i et smerte helvede et halvt år i nu, og tage smertestillende hverdag – jeg er faktisk mere en villig til en operation, så længe det her smerte noget kan stoppe, og mit knæ kan begynde at være normal igen uden smerte, hævning og låsning.

Jeg regner med at tage en lang snak med dem i morgen, og så må jeg krydse finger for at de har en tid før, eller at jeg muligvis kan komme på en venteliste – jeg håber ihvertfald det kan løse sig, så den her smerte kan stoppe, og jeg kan begynde at være aktiv hverdag igen.. Mine fingre er ihvertfald krydset, og jeg håber i også lige sende mig en tanke, i morgen!

Nogle af jer der har måske har noget med jeres meniske, eller har nogle forslag til hvad jeg kan gøre, for at smerten bare bliver lidt mindre, og knæet måske er lidt mere samarbejdsvillig?
Alt bliver taget imod med kyshånd!

xoxo Nicoline.

 

Er Det Ikke Okay At Være I Tvivl?

ikke-navngivet-1

Okay det her indlæg bliver nok en smule mærkeligt og bare mig der snakker, som altid.. Men jeg har virkelig brug for at komme ud med de her tanke, og få det hele lidt ned på pair, og måske få nogle gode råd fra jer mine dejlige læsere, fordi i plejer at være gode til at lytte og give mig nogle råd til, hvad jeg skal gøre.. I plejer at hjælpe mig den rigtige vej, og det varmer mit hjerte hvergang!

Som jeg skrev om i mit tidligere indlæg (Find det her..) så sker der mange ting i mit liv lige nu, som gør det lidt svært at følge med og som gør jeg har 1000 ting at se til, men jeg elsker det og jeg elsker alle de ting der sker her for bloggen og for mit liv generelt.. De sidste par uger har jeg også rykket mig selv personligt meget, og overskrider hele tiden grænser, men som kun giver positive oplevelser, så jeg er glad og stolt over mig selv, men det har også fået mig til at tænke over en masse.. Specielt omkring mit liv og mine drømme.

Lige nu har jeg 1000 ting jeg gerne vil og ting jeg gerne vil opleve, og det fylder rigtig meget i mit hoved.. Samtidig er jeg begyndt at stille spørgsmål ved mit studie, fordi på den ene side elsker jeg det og føler mig godt tilpas i det og elsker min klasse, men på den anden side ved jeg ikke 100% om de ter mig, og har ikke den samme happy følelse omkring det mere, som jeg havde før.. Jeg er altid en person som vægter min skole og uddannelse før alt andet, men her på det sidste på grund af alt det der er sket, så vægter jeg skolen og min uddannelse til sidst og jeg laver lektier i sidste øjeblik hvis jeg virkelig husker dem, og har lidt den der ‘ligeglad’ følelse omkring mit studie, hvilket er virkelig nyt for mig! Jeg vil hellere arbejde på bloggen, takke ja til alle de tilbud jeg for, selvom det går ud over skolen og arbejde så meget jeg kan.. Det skræmmer mig lidt at jeg har ændret mig sådan, men samtidig så føles det jeg gør nu også bare bedre end det andet, og det har fået mig til at tænke om mit studie så er det rigtige?

Jeg ved det ikke og jeg føler heller ikke for at stoppe sådan her nu, uden jeg ved hvad jeg rigtig vil, men samtidig ved jeg heller ikke hvad jeg skal gøre? Lige nu vil jeg bare gerne fokusere på bloggen og alle de ting der sker, og så tage en dag af gangen og finde ud af hvad der helt præcist skal ske? Det er en underlig følelse at rende rundt med, og det er mange tanker som ofte gir mig hovedpinde, men jeg føler bare at det er nu jeg skal lytte til mig selv og følge min drømme, selvom jeg ikke 100% ved hvor jeg ender henne i nu.. Jeg føler bare at det er nu jeg skal gøre noget, men samtidig er jeg også bange for konsekvensen af det..

Hvad ville i gøre hvis i var sådan i tvivl omkring alting, og satte spørgsmål ved alting i jeres liv? Lige nu er træning mit eneste frirum, hvor jeg kan få tankerne væk og få lidt luft, og bare mærke en lettelse i kroppen.. Jeg har virkelig brug for nogle gode råd eller ideer til hvad jeg skal gøre, fordi lige nu ved jeg det ikke..

Men ja det var en masse snakken og tanker der bare røg ud fra mig, og som sagt jeg aner ikke hvad jeg skal gøre eller hvor jeg skal stå lige nu, men jeg tager en dag af gangen og håber der snart kommer et svar eller en løsning på alle mine tanker.. Måske i har et forslag? idk..

Har i nogensinde været i tvivl med jeres studie og generelt livet, og hvad har i så gjort?
xoxo Nicoline.