Bagsiden Af Medaljen: Konkurrencer, Samarbejder Og Snobberi.

skaermbillede-2017-11-12-kl-15-23-25

Jeg har virkelig længe overvejet om det her indlæg overhovedet skulle ud, også fordi jeg er bange for at der er nogle i den her branche, som vil føle sig trådt på eller som vil reagere forkert på det her, fordi det er ikke ment som noget ondt, jeg har bare brug for at komme ud med alle de her tanker, som jeg har gået med de sidste par uger/dage, og hvorfor det har gjort, at jeg ikke har opdateret herinde eller på min instagram..

Jeg startede min blog for snart 3 år siden, og for mig var det fordi jeg elskede at skrive, tager billeder og fordi jeg gerne ville dele min glæde og hobby med andre.. Jeg havde aldrig troet at jeg ville kunne opleve så meget, som jeg har oplevet inden for de sidste 3 år eller komme til at arbejde med så anerkendte og store brands, som fx Max Factor eller Australian Bodycare.. Da jeg startede min blog, tænkte jeg slet ikke på alt det, det ville indebærer eller hvilke konsekvenser det også kunne have.. Jeg startede min blog fordi jeg havde lyst, og fordi jeg fandt det virkelig sjovt (det gør jeg stadig), men her på det sidste syntes jeg at den glæde lidt er blevet taget fra mig, og hvergang jeg fandt min pc og gik ind på min blog, så havde jeg intet på hjertet, fordi jeg ikke følte mig god nok.. Jeg har ikke de sidste par uger følt mig god nok til den her såkaldte blogger verden, fordi jeg her på det sidste syntes, det hele har handlet om konkurrence.. Konkurrence blandt os bloggere og konkurrence blandt de forksellige samarbejder.. Hvem kunne få det bedste samarbejde, hvem kunne tjene kassen og hvem fik en invitation til et event osv..

Jeg ved godt det har været sådan her længe, specielt lige nu hvor der er så mange bloggere og så mange mennesker om budet, men her på det sidste syntes jeg det har været virkelig slemt, og jeg har bare fuldstændig tabt mig selv i det hele, og nærmest givet op.. Den glæde jeg havde for min blog, var pludselig væk og jeg viste ikke hvad jeg skulle skrive eller gøre, fordi tænkt nu hvis det ikke var godt nok? Tænkt nu hvis ingen ville læse det, eller hvis jeg ikke blev kontaktet af et firma efter osv.. Alle de tanker har kørt rundt i mit hoved, og gjort at jeg fuldstændig har skubbet min blog og min instagram langt væk, og nærmest taget en slags pause, hvor jeg har fået tænkt det hele lidt mere igennem, og fundet ud af om jeg vil forsætte med at være en del af denne crazy verden eller om jeg skal trække stikket, og passe på mig selv..

Forstå mig ret, jeg forlanger ikke at folk skal læse alle mine indlægs her på bloggen som jeg poster, eller at firmaer nærmest skal kimme mig ned, for at få et samarbejde, men sådan syntes jeg desværre det har været her på det sidste, og det er bare slet ikke mig.. Min blog er et sted hvor jeg skriver det jeg har lyst til, og hvor jeg gør det med glæde og med den gnist, som jeg altid har haft for det.. At jeg nogengange er så heldig at et firma så vil samarbejde med mig og jeg faktisk kan tjene penge på min blog, det er bare en kæmpe bonus, som jeg i tidernes morgen, slet ikke havde set komme eller troet på! Jeg startede min blog fordi jeg ville og fordi jeg elskede det, ikke for at blive inviteret med til alle de nye ting eller få pakker hverdag.. Det er kun en kæmpe bonus, som jeg syntes er dejlig og som jeg virkelig værdsætter!

Samtidig har den her blogger verden skræmt mig på nogle punkter, fordi hvornår ved man endelig hvem der er ens rigtige venner/kollegaer, og hvem der bare gerne vil gøre dig ondt eller se det gå skidt for dig? Jeg har desværre haft nogle rigtige dårlige oplevelser her på min rejse med min blog, som har påvirket mig og fået mig til trade lidt mere varsomt og lige se folk an, før jeg åbner op for dem.. Ikke alle mennesker i denne her branche vil dig det bedste – dog findes der også nogle virkelig søde og fantastiske mennesker i blandt de dårlige, hvilket jeg også har mærket, og mødt nogle skønne mennesker, som jeg i dag ser som mine veninder, og som jeg tit går til, når jeg har brug for at snakke eller har brug for et godt råd.. Det kan være en skræmmende verden, med en masse ikke så søde mennesker bag, men der findes også dem der bare gerne vil dig det bedste, og som klapper dig på skulderen, når du gør det godt! Thank God For Them!

Så jeg har virkelig været i tvivl omkring, hvor meget mere min blog skulle forsætte og om jeg var villig til at være en del af hele det her cirkus, som jeg noglegange syntes det er, hvor man ikke altid lige møder en sød person.. Men efter mange timers tanken og snakken med mine forældre, er jeg kommet frem til at selvfølgelig skal Nicoline Praus forsætte, og selvfølgelig skal mit lille univers kører videre, fordi jeg har nok de bedste læsere i verden, og fordi jeg elsker det jeg laver, også selvom det hårdt til tider.. Jeg vil bare forsætte som jeg altid har gjort, og forsætte med at være mig og kører min blog som jeg vil – og så kan jeg ikke gøre så meget andet.. Jeg har haft nogle af de vildeste oplevelser de sidste par år, som jeg er så taknemlig for og jeg har mødt de sødeste mennesker igennem min blog, så selvfølgelig forsætter jeg, men på min måde.. Jeg vil ikke lade andre personer eller ting ødelægge min blog eller min rejse, det bliver på min måde, så jeg har mit hjerte med i det hele og jeg ved at det jeg gør er det rigtige, og så gnisten er der!

Jeg håber ikke det blev for meget snakken eller for meget ligegyldig snak, men jeg havde bare brug for at komme ud med det, og vise at tingene ikke er så rosenrøde som i lige går og tror, og at tingene faktisk også kan være svære og hårde, selvom man sikker tror noget andet.. I ser jo kun det jeg poster online, men ikke hele mit liv eller mine tanker, men jeg håber ihvertfald i fandt det bare lidt interessant, og i må selvfølgelig gerne dele jeres tanker med mig, omkring hele det her blogger univers, konkurrence noget..
Jeg elsker at hører fra jer og hører jeres meninger!

Rigtig god aften alle sammen – og glæd jer, fordi fra i morgen vil bloggen blive opdateret regelmæssigt igen, så i kommer til at hører meget mere fra mig, i fremtiden – det bliver så godt!
Kys Nicoline.

 

Update På Mit Knæ – Hvad Nu?

shutterstock_176622008

Jeg skrev for nogle uger siden lidt omkring de kæmpe smerter jeg har i mit venstre knæ, om læge besøg og en mulig operation (find indlægget her).. Jeg var i mandags oppe ved den læge, som min læge havde sendt mig videre til og som var en ortopædkirurg, og han blev nærmest forskrækket da han så mit knæ.. Han kunne med det samme se det var voldsomt hævet i forhold til det andet, og fik hurtigt lavet en ultra scanning, samtidig med han tjekkede knæet med øvelser, for at se hvad der gjorde ondt på mig og hvor skaden lå..

Jeg ved ikke om jeg havde forventet et svar eller dom lige den dag, men han sagde der skulle flere scanninger til, da det slet ikke så godt ud og han derfor ville sende mig på OUH, så de kunne tage en masse prøver derude, men han mente også det var min menisken, eller noget andet i knæet der var ødelagt – hvor stor skaden så var, det ville prøverne vise.. Så jeg gik desværre derfra, uden nogen rigtig forbedring og har stadig et knæ som ligner en fodbold, smerter som gør at jeg tager smertestillende hverdag og en træning som er sat på pause, fordi jeg ikke rigtig kan noget med mit knæ for tiden.. Bare det at stå op inde i Magasin hele dagen, kan gøre at jeg næste dag ikke kan gå – så slemt er det! Jeg kan ikke engang købe lange støvler mere, fordi de kan sagtens komme på, på højre ben, men de kan ikke komme op på venstre, fordi det er så hævet.. Det ser helt forkert ud, selv min mor lagde mærke til det igår, og det er altså virkelig træls og smertefuldt!

Men heldigvis fik jeg allerede en besked fra sygehuset igår, omkring en tid d. 10 december (de holder åbenbart åben på en søndag), så der skal jeg ud og have taget en ny scanning og flere prøver, og så må vi se hvad de viser, og hvad fremtiden bliver for mit lille knæ – en ting er sikkert, jeg kan ikke leve med det forevigt, fordi så ender jeg med at skærer det af selv.. Det er så smertefuldt, at man skulle tro det var løgn.

Så ja det var en lille opdatering på mit knæ, og i virkede så intressert og bekymret fra sidste indlæg, så jeg tænkte jeg lige ville fortælle jer, hvor langt jeg er i forløbet og hvad der skal ske nu.. Det er en lang process, og lige nu ville jeg bare ønske at nogen kunne gøre noget magisk, så smerten ville stoppe og jeg ville være på toppen, men sådan er det bare ikke lige, desværre..

Nogle af jer der har haft samme problem/smerte, og som måske har nogle gode forslag til, hvad man kan gøre for mindske den smerte bare en smule? Jeg skal trods alt leve med det, et stykke tid i nu, så alle forslag tages imod med kys hånd!
Kys Nicoline.

    Newer posts