You Have Every Right To A Beautiful Life.

Godaften dejlige læsere. Jeg håber i nyder jeres ferie lige så meget som jeg gør, selvom jeg har været en lille smule sløj i dag, men en pakke i postkassen kan altid redde ens dag. Jeg bestiller for tiden rigtig meget hjem fra Ebay, og venter altid spændt på pakkerne. I dag modtog jeg disse lækre øreringe, som jeg vandt via en aktion derinde, så jeg har desværre ikke noget link, men jeg synes de er utrolig søde og unikke. Jeg var faktisk bange for de ikke ville komme, da der gik en del tid før jeg fik dem hjem og jeg har modtaget andet som jeg har købt efter dem, men nu er de hjemme og jeg er helt igennem tilfreds med dem. Nu venter jeg bare på alle mine andre ting fra Ebay, det er så spændene.. 🙂 
Lige nu ligger jeg bare i min seng og slapper af, og går nok snart i seng da jeg skal tidlig op i morgen og træne og derefter ind og have lavet 2 nye huller i øret, som jeg glæder mig vildt meget til. Men hvad synes i om mine nye fine øreringe? 🙂
Kys Nicoline. 

Sunday My Love.

Godaften dejlige læsere. Søndag er og bliver min favorit dag på ugen, da jeg simpelthen synes det er den dag man slapper mest af i. Min søndag er blevet brugt i IKEA, hvor jeg lige skulle finde nogle få ting til værelset, og da jeg kom hjem derfra fik jeg rykket rundt og er nu fuldt ud tilfreds på mit værelse (Lover der snart kommer billeder på bloggi). Efter det fik jeg lavet min samfundsfagsopgave færdig, og resten af min søndag er blevet brugt foran fjernsynet med mit nye tæppe og en masse levende lys. Jeg har vinterferie nu, hvilket er fantastisk, da jeg synes skolen har været lidt tung på det seneste, og ferien står ikke på andet end ren afslapning. Så alt i alt har det været en stille og rolig søndag for mig, lige præcis som en søndag skal være. 
Har i andre også ferie nu, og hvis hvad skal i så lave i den? Smid gerne en kommentar med jeres planer, elsker når i kommenterer på bloggen. 🙂 
Kys Nicoline. 

Ebay Stuff.

Godaften dejlige læsere. Jeg er ked af jeg ikke har fået opdateret bloggen før nu, men har haft skole helt til klokken halv 4 det meste af ugen og igår sov min bedsteveninde ved mig til i dag, så har slet ikke haft tid foran pcen før nu. Men nu er det ferie og jeg glæder mig til en uge hvor jeg bare skal have en masse søvn og bare slappe max af, og lade op til SRO som venter efter ferien. Men nu til det indlægget faktisk handler om, nemlig Ebay. Jeg er blevet så besat af den side efter jeg har fundet ud af hvordan man gør, og har bestilt en del ting hjem. Jeg har allerede fået nogle fine ting som jeg glæder mig til at vise jer meget snart, og har allerede klikket flere ting hjem, og de nyeste ting som jeg helt klart overvejer at bestille hjem, kan i se nede på billederne og der er links til det hele, så håber i vil kigge med.. 
//Chanel øreringe her.. / Armbånd her.. / Øreringe her.. / Armbånd med hjerte her.. / Iphone cover her.. / Adidas ur her.. //
Generalt smykkerne i ser på billedet er kanon billige, og helt klart nogle jeg godt kunne finde på at klikke hjem. Jeg er helt væk i det fine rosegold armbånd, og Chanel øreringene. Og så må jeg indrømme det Adidas ur også nok snart er på vej hjem til mig, fordi jeg mangler faktisk et ur og med Adidas som design ville det ikke skade.. Er helt vild med Adidas for tiden! 
Håber i kan lide sådan nogle indlæg med ting fra Ebay og i selv bliver inspireret og måske får lyst til at klikke noget hjem. Smid endelig links ind til ting som i mener man bare må eje derinde fra, da jeg hele tiden kigger efter mere jeg kan klikke hjem. Er blevet lidt besat, hihi.. God fredag alle sammen! 
Kys Nicoline. 

Interview Med Simone Fra Bloggen Simonie.

Hejsa dejlige læsere. Jeg har været så heldig at få lov til at interview skønne Simone fra bloggen Simonie, og hun har været så sød at svare på nogle spørgsmål, som i kan læse om her. Jeg håber i vil nyde indlægget, og skriv endelig hvis det er noget jeg skal forsætte med at gøre, så kan et være det skal være noget fast her på bloggen at jeg snakker med nogle forskellige bloggere. Jeg er selv stor fan af Simone og hendes blog som er lige her.. Hun er så smuk og utrolig sød, og så er hendes blog så dejlig personlig. Men som sagt jeg håber i vil kunne lide indlægget, og lad os komme igang. 🙂 
Hvorfor valgte du at starte din blog? 
Jeg elskede ideen om at mode kom ned på et niveau, hvor alle kunne følge med, og hvor det ikke kun var tiltænkt eliten af kendisser og designere mm. Jeg har altid været større fan af personlig stil, frem for de trends der bliver skabt af modeverdenen og blogging gjorde det muligt for almindelig piger at dele deres stil og tips med andre almindelige piger, og det var jeg helt vild med. Efter at have læst diverse blogge i godt et halvt års tid, besluttede jeg mig for at prøve kræfter med det selv, og er i dag super glad for jeg sprang ud i det. 🙂 
Hvordan finder du inspiration til dine indlæg? 
Det er et kæmpe mix af hvad jeg selv tror jeg ville kunne lide at læse hos andre, hvilke indlæg mine yndlingsbloggere lægger ud, og hvad der nogle gange bare popper op ud af det blå, af ideer.. Det er svært at svare på, men takt med jeg har fået mere “erfaring” indenfor feltet, er det blevet langt lettere.
Har du nogle gode råd til folk som gerne vil starte en blog? 
Jeg tror man virkelig skal sætte sig ind i, hvad det vil sige at have en blog, før man springer ud i det. Og finde ud af hvilke ambitioner man har omkring den. Er det bare for hyggens skyld, eller vil man gerne op og tjene penge, og have mange læsere? Jeg havde selv den indstilling at det var super let, og ingen tid tog at have en blog, men det er virkelig hårdt arbejde, og det handler ikke bare om at tage billeder, skrive en tekst og trykke udgiv. Der ligger også en helt ekstrem mængde i forhold til marketing og udvikling, og det oplever jeg faktisk næsten tager mere tid, end selve bloggingen. Har man mod på det though, så synes jeg virkelig man skal springe i med hovedet først, for det er super spændende og an bliver beriget med fantastiske muligheder, man ellers ikke ville have fået. 🙂
Hvor langtid bruger du på din blog hverdag? 
Det er super forskelligt fra dag til dag, men gennemsnitligt tror jeg, jeg bruger omkring 2-3 timer dagligt.. Også om søndagen. 😉 
Hvordan mener du fremtiden ser ud for dig og bloggen? 
Jeg synes bloggen og jeg har været igennem en virkelig stor udvikling det sidste års tid, og det håber jeg selvfølgelig forsætter. Jeg er ikke så behippet på at få mange hundrede tusinde læsere, jeg vil hellere bare have en god blog, hvis det giver mening, så det er der mit fokuspunkt ligger. 🙂
Hvad er det bedste og værste ved at blogge? 
Det bedste er helt hundrede, alle de muligheder og fordele man som blogger får, jeg ikke ville have haft ellers. Mit job som modeskribent, er eksempelvis bloggens fortjeneste, og det at jeg i mit sabbatår ikke har behov for et fuldtidsjob, da jeg med bloggens indtjening i kombination med et deltidsjob er stillet helt okay. For ikke at snakke om mulighederne for at afprøve produkter og kollektioner der ikke engang er kommet ud i butikkerne, og invitationer til events og diverse arrangementer. Det er alt sammen med til at gøre op for at det kan være hårdt arbejde at blogge, og at det kan være virkelig ubelejligt “aldrig at have fri” så at sige, da man hele tiden skal veje ting op mod hinanden og prioritere.. Men jeg elsker absolut alt ved det, og ville ikke være foruden. 
Er der nogle blogs du følger og læser fast og hvilke? 
Ja for søren! Jeg læser en masse blogge, men jeg følger faktisk kun Cathinthecity fast, og må absolut læse hver eneste gang hun poster et indlæg. Ellers er det meget løst hvad jeg ellers læser. Danske blogge siger mig ofte ikke ret meget, jeg er derimod en sucker for svenske og norske. 
Er der noget i dit liv du gerne ville ændre? 
Jeg synes jeg er et rigtig godt sted, og har det rigtig fint, lige som det er. 🙂 
Jeg siger tusind tak til søde Simone for at ville være med her, og husk at tjekke hendes blog. Skriv endelig også om det er noget i gerne vil have på bloggen igen. God mandag alle sammen! 🙂
Kys Nicoline. 
    Newer posts